Rydhave Slots historie

Rydhave Slot 1867

Rydhave Slot 1867

Fru Birgitte Rosenkrantz

Fru Birgitte Rosenkrantz

Våbenhulen på Rydhave Slot

Våbenhulen i Rydhave Skov

En eventyrlig historie

Der var engang. Nærmere bestemt året 1314, hvor den første udgave af Rydhave Slot blev bygget. Det var rigtig middelalder med voldgrav og vindebro, riddere i rustning og skønne jomfruer. Erik Menved var konge, og for at få råd til krig og kostbare turneringer, havde han pantsat det meste af riget.

Riddere og herremænd fik magt, og enhver der havde magt som agt byggede borge og befæstede gårde. I ufredstider var det bedst at have vindebroen oppe, og grev Albert Albertsen Eberstein byggede de første mure nær Ryde ved Viborg. Kun kampesten er i dag tilbage fra det oprindelige fundament på Rydhave Slot, for meget er sket med slottet siden da.

I de første par århundreder hørte Rydhave og den nærliggende herregård Landting sammen, med skiftende adelsslægter som ejere. Fra 1486 tilhørte Rydhave den mægtige familie Rosenkrantz. Men det var urolige tider. Skipper Clements bondehær gjorde oprør, og i 1534 stod de foran vindebroen til Landting. Et forsøg på at brænde herrestedet ned lykkedes dog ikke, og godset blev forsvaret.

Modstandsbevægelsen under 2. verdenskrig

Under den tyske besættelse var Rydhave Slot central for modtagelse og videreforsendelse af våben fra England til modstandsbevægelsen. Rydhave Slot blev i besættelsesårene beboet af Mette Skibbild og hendes nevø Kristian Elmholdt, som var en leder af denne vigtige del af modstandsarbejdet. Det handlede også om at klargøre en plads på egnen, hvor våben og sprængstoffer kunne nedkastes fra de allieredes fly.

Rydhaves omgivelser viste sig at være velegnede som skjulested, og det blev derfor besluttet at grave en våbenhule i skoven. Natten til den 1. oktober 1944 modtog gruppen de første våben. I hulen blev de nedkastede våben og sprængstoffer pakket i uskyldigt udseende kasser og senere videredistribueret til andre egne af Jylland.

Den tyske værnemagt var flere gange ude for at overtage Rydhave Slot til deres formål, men hver gang lykkedes det at afværge en beslaglæggelse. I krigens første år ville tyskerne tage slottet til lazaret, men det lykkedes Mette Skibbild at forhindre det. I krigens sidste måneder kom tyskerne igen, men igen lykkedes det at afværge overtagelsen. Ved den lejlighed blev der opført en teaterforestilling til ære for de tyske officerer, hvor skuespillerne var modstandsfolk, der var gået under jorden.

I alt modtog gruppen våben 10 gange. Den dag i dag kan man stadig se én af våbencontainerne i slottets tårn, og man kan finde våbenhulen i Rydhave skov, som fik opsat en mindesten april 2008.

Fru Birgitte Rosenkrantz

Fru Birgitte Rosenkrantz

Det spøger på slottet

Sagnet fortæller, at den unge enke, Birgitte Rosenkrantz, blev muret inde tårnet på Rydhave. Og at hun den dag i dag spøger i slottets gange og gård. Den virkelige historie er en lidt anden, selv om Birgitte faktisk blev henrettet. Hun blev dømt for blodskam, fordi hun fik børn med sin afdøde mands fætter, og hun blev halshugget på Gammeltorv i København. Men måske kan man alligevel høre Birgittes klageråb på Rydhave?

I 1615 blev Rydhave solgt til slægten Sehested. Den adelsmand, vi i dag ved mest om, er Malthe Sehested. Han overtog slottet i 1645. Han havde været med i drabelige slag for den polske hær mod russerne, og senere mod tyrkerne. Han havde reddet den danske kong Christian den Fjerde under det tabte slag ved Lutter am Barensberg. Og han var med til kæmpe mod den svenske invasion i 1643 til 1645, inden han arvede Rydhave. Han faldt til ro, og han levede sine sidste år på slottet, inden han døde i 1661.

Malthe Sehested

Malthe Sehested

Blichers "Eneste Barn"

Slægten Sehested ejede Rydhave i et par hundrede år. I Steen Steensen Blichers novelle "Eneste Barn" omtales et drama i 1792, hvor Niels Sehested angiveligt bortførte en jomfru fra Hald, for på Rydhave Slot at gifte hende med en søløjtnant. Sehested-epoken på Rydhave sluttede i 1845, hvor Viborg Stift på en auktion købte slottet, og det blev i de følgende år flere gange solgt videre. I 1856 blev det overtaget af lensgreve Gregers Christian Raben.

Amalie Raben

Amalie Raben

Den gale greve og Andreas Munch

Grev Raben var lidt af en original. Folk på egnen kaldte ham den gale greve. Han var hård mod andre, men sandelig også mod sig selv, og han var en foretagsom mand. Han opdyrkede hedearealer, han brugte mange penge på at sætte slottet i stand, og han rejste meget. Under én af rejserne blev han i Frankrig inspireret til at forsøge sig med at opdrætte frøer til frølår.

Jeppe Aakjær omtaler Grev Raben i digtet "Jens Kuk": "For resten ved enhver, at Jens Kuk er snapsen værd, for han har kørt for greven på Rydhave". Og Jens Kuk ender med drømme, at han er greven på Rydhave.

Grev Rabens adoptivdatter Amalie gjorde meget for uddannelsen af befolkningen på egnen. Hun faldt for den norske digter Andreas Munch, og de to blev gift i 1865. De fik tre børn, blandt dem maleren Anna Elisabeth Munch - hvis grandfætter var berømte Edvard Munch. Tre af hendes malerier hænger stadig på slottet.

Rydhave Slotspark idag

Rydhave Slotspark idag

Fra herrested til efterskole - og bed & breakfast

Grev Raben solgte i 1873 slottet til grev F.V.F. Danneskiold-Samsøe. Han blev den sidste adelsmand på Rydhave. Hans enke, grevinde Eugenie, solgte i 1911 godset til udstykning. Slottet med park og skov blev købt af fabrikant Berbom, og senere blev det købt af forfatterinden og psykoanalytikeren Jo Jacobsen, tidligere gift med Carlsbergdirektøre Vagn Carl Jacobsen. Hun solgte slottet i 1923.

I 1955 blev slottet med tilhørende park og skovfogedbolig solgt til en kreds af mennesker, der ville skabe en efterskole og ungdomsskole. Den 18. november 1956 blev Rydhave Slots Efterskole indviet af Biskop Baun fra Viborg. En ny æra var begyndt på Rydhave.

Efterskolen lever og pulserer stadig i bedste velgående. Og i 2017 blev dørene på Rydhave Slot desuden åbnet for gæster, der vil bo i smukke rammer, der emmer af historie og eventyr.